FIRMAET

Firmaet har til huse på Hulkærgård i Hedehusene. Hulkærgård er en af de tre gårde, som tilsammen udgør Kallerupgårde som har oprindelse helt tilbage til slutningen af 1600 - tallet.

 

Med over 20 års erfaring indenfor rådgivning og projektering startede firmaet MARTIN FUNCH Rådgivende Ingeniører ApS i 2017. 

Vores fokus er projektering og opfølgning af bæredygtige og intelligente byggetekniske løsninger i respekt for den eksisterende bygningsmasse og funktion.

Firmaet beskæftiger sig hovedsagligt med projekter indenfor frede og bevaringsværdigt byggeri så som kirker, slotte og herregårde forsvarsværker sov., men har samtidig også projekter med nybyggeri.

KALLERUP

Kallerup betyder Kallis udflytterbebyggelse og blev første gang nævnt i 1376 som Kallorp. Allerede rensdyrjægerne betrådte dette område for 13.000 år siden. For 5.000 år siden bosatte stenalderbonden sig her. I bronzealderen var bebyggelsen tæt. I vikingetiden fik stedet navn. På dette tidspunkt var der kun en gård her, Kalli's udflyttergård.

Kallerup1799.jpg
Kallerup-efter1800.jpg

I slutningen af 1600-tallet var den ene gård blevet til tre gårde og nogle få huse. I dag ligger de gamle gårde og huse her stadig, mens stationsbyen Hedehusene har bebygget de gamle marker.

Hulkærgård, den tredje af Kallerups gamle gårde, ses til venstre. Det var denne gård Jens Pedersen boede på, da han i 1881 byggede Hedehus Jernbanekro og i 1909 Kallerup Mejeri. Det var også ham der i 1915 tilbød Hedehusene en grund til Hedehusene skole på Vesterkøb og i 1920 en grund til Ansgarkirken samme sted.

I øvrigt frasolgte samme Jens Pedersen meget jord til den fremvoksende Stationsby Hedehusene. Det er således hovedsagelig hans gårds jord, Hedehusene er bygget på.