Kallerup


Historie
Kallerup betyder “Kallis udflytterbebyggelse” og blev første gang nævnt i 1376 som Kallorp. Allerede for 13.000 år siden betrådte rensdyrjægere området, og omkring 5.000 år siden bosatte stenalderbønder sig her. I bronzealderen var bebyggelsen tæt, og i vikingetiden fik stedet sit navn. På dette tidspunkt bestod Kallerup kun af én gård – Kallis udflyttergård.
I slutningen af 1600-tallet var gården blevet til tre samt enkelte huse. I dag ligger de gamle gårde og huse her stadig, mens stationsbyen Hedehusene har bredt sig over de tidligere marker.
Hulkærgård, den tredje af Kallerups oprindelige gårde, lå til venstre. Her boede Jens Pedersen, som i 1881 opførte Hedehus Jernbanekro og i 1909 Kallerup Mejeri. Han skænkede i 1915 en grund til Hedehusene Skole på Vesterkøb og i 1920 en grund til Ansgarkirken samme sted.
Jens Pedersen frasolgte desuden store dele af sin jord til den nye stationsby. Det er i høj grad på hans tidligere gårdjorde, at Hedehusene i dag er bygget.
